Alt det med småt

Vi har her samlet alt det med småt ét sted, hvor du finder vores handelsbetingelser, regler & vilkår for køb af pakkerejser, information omkring fastlagte/ikke-fastlagte kampe samt vores privatlivspolitik.

Regler & vilkår ved køb af pakkerejser

Her kan du læse de gældende regler og vilkår for køb af pakkerejser på fantravel.dk, disse regler er omfattet af Lov om Pakkerejser nr. 472 af 30. juni 1993.

1 Rejsegarantifonden:

FanTravel DK ApS er medlem af Rejsegarantifonden med medlemsnummer 2913. Din rejse hos os, er derfor dækket af alle danske regler for området.

2 Fortydelsesret:

For køb af rejser gælder ingen fortrydelsesret, jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 1 samt § 7 stk. 2 nr. 5, der undtager personbefordring fra forbrugeraftalelovens anvendelsesområde.

3 Betaling:

FanTravel tilbyder betaling af rejsen med Visa, MasterCard eller Visa/Dankort på vores hjemmeside. Hvis FanTravel kontaktes før bestillingen kan der ligeledes udstedes en faktura, der betales via bankoverførsel. Så snart en hel eller delvis betaling til os finder sted, anses aftalen om køb som værende bindende for køber, hvor aftalen for FanTravel er bindende så snart der udstedes en endelig bookingbekræftelse til Køber enten via Mit FanTravel eller via e-mail.

Indtil 2 måneder før afrejsedatoen tilbyder FanTravel muligheden for, at der kun betales 50% af rejsens pris i forbindelse med bookingen. De indbetalte 50% betragtes af FanTravel som et ikke-refunderbart depositum. Herefter indbetales restbeløbet af kunden senest 2 måneder før afrejsedatoen. Der udstedes faktura pr. mail til betaling af restbeløbet senest 14 dage før forfaldsdato. Det vil også være muligt, at finde relevante oplysninger til betalingen i Mit FanTravel. Såfremt restbeløbet ikke bliver betales rettidigt, vil det allerede indbetalte depositum være tabt.

Muligheden for at dele betalingen op kan vælges direkte på hjemmesiden i forbindelse med booking, eller via aftale i forbindelse med udstedelse af faktura. I nogle tilfælde kan der ligeledes indgås aftaler om lavere depositum og andre skræddersyede betalingsbetingelser – kontakt os for dialog herom.

4 Adgang til Mit FanTravel:

Du vil som Køber få adgang til Mit FanTravel umiddelbart efter bestilling via hjemmesiden, og senest 1-2 dage efter bestilling ved køb via faktura. I Mit FanTravel vil du senest 1-2 dage efter bestillingen kunne se alle detaljer omkring den kommende rejse, herunder vouchers til hotel og anden relevant information. Du vil ligeledes kunne kommunikere direkte med os gennem Mit FanTravel. Billetter vil som udgangspunkt blive uploadet til Mit FanTravel 1-3 dage før kampen, hvor I herefter selv skal hente dem ned på jeres telefon(er).

Login til Mit FanTravel vil foregå med et unikt bookingnummer, samt Købers efternavn, det er derfor meget vigtigt at disse informationer ikke videregives til nogle tredjeparter. FanTravel kan ikke holdes ansvarlige for misbrug af Mit FanTravel, hvis disse informationer videregives til tredjepart af Køber eller hvis nogle tredjeparter har eller får adgang til Købers mail.

Hvis I ikke ønsker at benytte adgangen til Mit FanTravel og hellere vil have alt kommunikation, herunder også billetter, fra os direkte pr. mail, så skal FanTravel kontaktes med denne anmodning umiddelbart efter bestillingen.

5 Ændringer i bestilling:

En pakkerejse købt gennem FanTravel kan indeholde op til fem elementer: billetter, hotelovernatning(er), flybilletter, transfers og stadionrundtur. For disse elementer gælder forskellige muligheder for ændringer:

Billetter og stadionrundture: Der kan ikke ændres i billetterne efter bestilling, så har I booket én billettype kan denne ikke hverken op- eller nedgraderes til en anden efter booking. Billetter kan godt overdrages og såfremt der skal navne på billetterne, så kan disse også ændres og tilpasses indtil 7 dage før kampen, eventuelt mod et gebyr (afhængig af kamp, klub og tidspunktet for navneændringen) på 250,00 DKK pr. ændring.

Hotelovernatning(er): Der kan som udgangspunkt godt ændres og tilpasses i jeres hotelovernatning(er) efter køb, såfremt der ønskes et andet hotel eller en ændret rejseperiode. En ændring af dette vil forventeligt medføre et gebyr og/eller opgraderingspris. Såfremt navnet på hotelbookingen skal ændres, så kan dette også være forbundet med et ændringsgebyr i nogle tilfælde. Disse ændringer er mulige indtil 7 dage før check-in datoen, herefter garanterer vi ikke længere for at dette kan ændres.

Flybilletter og anden transfer: Flyafgange, tilkøb af yderligere bagage og passagerinformation kan som udgangspunkt ændres indtil 7 dage før afgang. Dette vil være forbundet med et ændringsgebyr der vil variere afhængig af de konkrete ændringer samt flyselskab. FanTravel kan derfor ikke på forhånd informere omkring disse omkostninger før der er blevet forelagt de helt konkrete ændringer som ønskes. Der gælder samme muligheder for øvrig transfer såsom taxa, tog eller bus.

Stadionrundture eller tilsvarende tilkøb såsom middage er bundne reservationer og kan efter booking ikke afbestilles og forventeligt heller ikke tilpasses/ændres uden omkostninger.

For alle ændringer i bookinger forbeholder FanTravel sig retten til at informere om, at det ikke er en mulighed, såfremt der ingen muligheder for dette foreligger for den konkrete booking. Såfremt ændringer ikke er en mulighed kan Køber ikke kræve kompensation for manglende ændrings- eller tilpasningsmuligheder.

6 Ændringer i spilledato:

En pakkerejse til en fodboldkamp, hvor der er billetter inkluderet, vil altid være gældende til det pågældende event og ikke bundet op på en specifik dato/rejseperiode. Bliver spilledatoen for jeres kamp derfor ændret, så vil hele pakkerejsen automatisk følge med og blive opdateret og tilpasset i henhold til den nye spilledato.

Alle omkostninger i forbindelse med en ombooking af det bestilte gennem FanTravel, vil blive afholdt af FanTravel. Ligesom alle omkostninger i forbindelse med eventuel ombooking af flybilletter eller andet købt af kunden selv, vil skulle dækkes af Køber og der kan ikke kræves kompensation fra FanTravel for eventuel kampudsættelse, forskydning eller fastlæggelse udenfor kundens oprindeligt bestilte rejseperiode.

Såfremt spilledatoen skulle blive ændret, så giver dette ingen muligheder for refundering af købet. FanTravel er ansvarlige for at informere kunden indenfor rimelig tid omkring væsentlige ændringer af spilledato. Væsentlige ændringer omfatter ændringer af spilledatoen til en ny dato, der ikke ligger indenfor den bestilte rejseperiode.

Det er Købers ansvar at holde sig opdateret på de nøjagtige spilletidspunkter, samt eventuelle ændringer/tilpasninger i disse. FanTravel forsøger efter bedste evne at holde jeres loginside på Mit FanTravel opdateret med de nøjagtige spilletidspunkter, men kan ikke holdes ansvarlige for tastefejl eller manglende opdateringer.

I yderst sjældne tilfælde kan spilledatoen blive ændret efter rejsens påbegyndelse, dette ses som udgangspunkt kun i forbindelse med force majeure lignende tilfælde, såsom i september 2022 da Dronning Elisabeth gik bort og man fredag morgen valgte at aflyse alle weekendens Premier League kampe eller som følge af vejrsituationer der umuliggør gennemførslen af kampen. Skulle dette ske, så vil de dele af pakkerejsen der er taget i brug (eksempelvis fly og hotel) være ikke-refunderbart, hvor at billetterne vil blive enten rykket til den nye spilledato eller tilbudt ombooket til en anden kamp, afhængig af de vilkår FanTravel modtager fra klubber og samarbejdspartnere.

7 Rejser med mere end ét event:

Bookes en rejse der indeholder mere end ét event, gælder der særregler for kampflytning. Disse
er afhængige af, om de forskellige events er endeligt fastlagte eller ej på bookingtidspunkt.
Hvis de forskellige events på bookingtidspunktet ikke er endeligt fastlagte, og de fastlægges således at deltagelse ved begge events umuliggøres, tilbydes der ikke refusion for manglende deltagelse i ét af eventsene.

Såfremt alle events inkluderet i pakken er endeligt fastlagte på booking- eller tilkøbstidspunktet, vil en efterfølgende ændring i eventdato medføre, at der kan vælges refundering for det/de events som deltagelse i umuliggøres som følge af ændringerne. Det vil ikke være forbundet med muligheden for en fuld refundering, såfremt dette sker.

8 Levering af billetter:

FanTravel forsøger efter bedste evne at informere omkring leveringsmetode af billetter før, under og efter jeres booking. Denne information vil ligeledes fremgå efter login på Mit FanTravel.

For næsten alle billetter er det gældende, at disse vil blive uploadet til Mit FanTravel eller fremsendt pr. mail som E-Tickets 1-3 dage før eventet. Det kan forekomme, at der er billetter, som kun fungerer ved at blive hentet ned i Wallet på en smartphone. I det tilfælde er det Købers ansvar at kunne dette.

Alle billetter der sendes ud via e-mail eller uploades til Mit FanTravel, vil kunne fremvises direkte på Købers telefon(er) ved indgangen til stadion, og skal derfor ikke nødvendigvis printes ud og medbringes.

9 Siddepladser:

Der gælder forskellige regler for antal af siddepladser sammen afhængigt af billettype og klub/event. Det vil fremgå af bestillingssiden på hjemmesiden eller blive nævnt i den forudgående dialog før køb, hvor mange pladser FanTravel garanterer sammen for den pågældende billettype. I England og Italien kan der for langt de fleste billettyper garanteres, at man sidder sammen på stadion allesammen uanset antal. I Spanien, Tyskland, Frankrig m.fl. derimod, vil billetterne oftest kun være garanteret sammen i par, eller op til 3 personer siddende sammen. For 4 personer der køber billetter i par, garanteres kun 2 personer siddende sammen. I nogle tilfælde vil man alligevel få pladser sammen allesammen, men det vil også kunne opleves, at man får tildelt pladser 2+2 på forskellige stadionafsnit, tribunerækker og potentielt i hver sin ende af stadion.

FanTravel forbeholder sig altid retten til, at opgradere billetter uden varsel, da denne information i de fleste tilfælde først modtages i forbindelse med udleveringen af billetterne få dage før eventet. Dette kunne eksempelvis være en opgradering fra kortside til langsidepladser på stadion, eller fra almindelige billetter til billetter der inkluderer hospitality. Billetter vil aldrig blive nedgraderet til dårligere pladser.

Såfremt der ikke har været forudgående dialog omkring antal af siddepladser garanteret sammen ved bestillinger uden for hjemmesiden, garanteres maksimalt op til 4 pladser sammen med almindelige billetter uden hospitality. Det garanteres samtidigt også, med mindre andet er tydeligt angivet i bookingprocessen eller via vores dialog, at ingen kommer til at sidde alene på stadion.

10 Adfærd før, under og efter eventet:

FanTravel kan ikke holdes ansvarlig for Køber og Købers medrejsendes adfærd før, under og efter eventet. Såfremt det gældende stadion- eller hospitality reglement ikke overholdes, er dette alene Købers ansvar, og FanTravel kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle konsekvenser af dette, som bl.a. kan være bortvisning fra stadion, nægtet adgang til stadion eller andet. Dette kan eksempelvis skyldes for høj promille, ikke overholdt dresscode (herunder at man bærer udeholdets merchandise) eller lignende forhold. FanTravel kan heller ikke holdes ansvarlig for adfærd under rejsen, der afstedkommer juridiske eller økonomiske konsekvenser for Køber eller Købers medrejsende, uanset hvornår og hvorfor.

11 Hotelbookinger:

Såfremt der bestilles til et ulige antal rejsende, så vil værelsesfordelingen altid blive med dobbelt- og tripleværelser. Bestilles der derfor til tre rejsende vil I få ét tripleværelse, ligesom der ved bestilling til fem personer vil blive booket ét dobbelt- og ét tripleværelse. Bestilles der til fire rejsende, så vil der blive booket to dobbeltværelser, medmindre andet er tydeligt aftalt før eller efter bookingen. Såfremt der ønskes enkeltværelse(r) så vil dette altid være forbundet med et enkeltværelsestillæg.

FanTravel forsøger altid efter bedste evne, og tilgængelighed, at vælge det hotelværelse som vurderes mest hensigtsmæssigt for gruppen af rejsende i forhold til værelser med dobbeltseng eller to enkeltsenge. Såfremt der ønskes garanti om eksempelvis et værelse med to enkeltsenge, så skal FanTravel kontaktes før bestilling for at kunne tjekke op på tilgængelighed. Det kan i nogle meget få sjældne tilfælde forekomme, at på trods af et værelse er booket som et med to enkeltsenge (twin), at hotellet ikke leverer det aftalte i forbindelse med check-in, i dette – eller lignende – tilfælde kan FanTravel ikke holdes ansvarlige for denne misligholdelse af aftalen.

I forbindelse med bestillinger via hjemmesiden, med mindre det er skræddersyede tilbud, vil der altid fremgå et ”eller tilsvarende” ud fra jeres hotelvalg. Et tilsvarende hotel er ensbetydende med et hotel der har tilsvarende eller bedre standard (stjerner) og tilsvarende eller bedre beliggenhed i forhold til centrum i byen. Senest 1-2 hverdage efter bestillingen vil I modtage en hotelvoucher med alle de nødvendige informationer omkring jeres hotel, denne vil til enhver tid kunne tilgås via Mit FanTravel. Voucheren kan bruges til at fremvise i receptionen på hotellet i forbindelse med check-in.

I flere lande og byer, herunder eksempelvis Rom, Milano, Manchester, Berlin, Amsterdam m.fl., vil der blive opkrævet en turistskat i forbindelse med check-in eller check-ud. Denne turistskat skal betales af Køber direkte til hotellet og kan ikke betales af FanTravel på forhånd, ligesom den ikke refunderes efterfølgende af FanTravel da denne ikke er inkluderet i prisen betalt til FanTravel. De umiddelbart dyreste turistskatter er i Rom og Milano med op til 4€ pr. person pr. nat.

12 Overholdelse af hotellets reglement:

Det er til enhver tid Købers ansvar at efterleve hotellets gældende reglement. FanTravel kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle konsekvenser, eller omkostninger, ved ikke at overholde hotellets reglement.

§13 Flybookinger:

Som udgangspunkt er alle bookinger via både webside og faktura altid eksklusiv flybilletter. Såfremt der er givet tilbud inklusiv flybilletter gælder det, at med mindre andet er tydeligt angivet inkluderet, er det eneste inkluderede i flybilletter sædereservation, så I sidder sammen i flyet, samt en håndbagage, der kan ligge under sædet foran. Ønskes større håndbagage eller stor bagage på +20 kg som checkes ind, vil dette altid være forbundet med yderligere omkostninger, med mindre andet er aftalt før booking.

Booking af flybilletter er bindende. Eventuelle ændringer af rejsedage eller tidspunkt for afrejse efter booking vil være forbundet med et gebyr svarende til flyselskabets gebyr for dette, samt et tillæg af FanTravels gebyr for ombooking svarende til 250,00 DKK pr. ændring. Navneændring for flybilletter vil være under samme vilkår.

Det er altid Købers ansvar at levere korrekte oplysninger til FanTravel i forbindelse med booking af fly. Såfremt der skulle være fejl i navn, fødselsdato, pasnummer eller udløbsdato for pas udleveret til FanTravel, kan FanTravel ikke holdes ansvarlig for eventuelle omkostninger eller problemstillinger opstået i forbindelse med dette.

Såfremt der sker forsinkelser af flyafgange, vil FanTravels tilbud om kompensation herfor være svarende til hvad der tilbydes af flyselskabet. Som udgangspunkt tilbydes der ikke kompensation for forsinkelse på under 4 timer, målt på forsinkelsen for ankomsten til destinationen og ikke afrejsetidspunktet. Hvis forsinkelse eller aflysning af afgang forhindrer deltagelse i eventet inkluderet i pakken vil der blive kompenseret for dette. FanTravel er ligeledes ansvarlige for at tilbyde kompensationsovernatning såfremt flyafgang skulle blive rykket til næste dag.

14 Oplysninger ved bestilling:

Det er meget vigtigt at alle oplysninger leveret til FanTravel i forbindelse med bestillingen er identiske med dem der fremgår af den rejsendes pas. Det er Købers ansvar at alle oplysninger videregivet til FanTravel er korrekte, hvorfor FanTravel ikke kan holdes ansvarlige for mangelfulde eller forkerte oplysninger modtaget, eller eventuelle omkostninger i forbindelse med efterfølgende at tilrette og tilpasse disse oplysninger. Det er ligeledes Købers eget ansvar at Køber og Købers medrejsende har et pas der som minimum er gyldigt til et par dage efter hjemkomstdatoen.

Hvis der bestilles via vores website, vil der i forbindelse med bookingen være mulighed for at til- eller fravælge om man ønsker at modtage vores nyhedsbrev eller ej. Hvis der derimod bookes et skræddersyede tilbud som betales via faktura, så vil den/de udlevere mailadresser i forbindelse med bookingen automatisk blive tilmeldt vores nyhedsbrev, som til enhver tid herefter kan afmeldes enten i forbindelse med modtagelsen af nyhedsbrevet eller ved at kontakte os. Alle angivne mailadresser i forbindelse med bookingen vil modtage relevante e-mails relateret til den kommende rejse, både før og efter.

15 Rejseforsikring & afbestilling ved sygdom:

FanTravel tilbyder ikke tilkøb af rejseforsikring eller anden forsikring der dækker i forbindelse med akut opstået sygdom eller andre udfordringer der umuliggør rejsens gennemførsel for Køber eller medrejsende. Det er Køber og medrejsendes eget ansvar, at have en gyldig rejse- og ulykkesforsikring, som dækker eventuelle omkostninger ved opstået sygdom, hospitalsindlæggelse, hjemtransport, bagageudfordringer, ulykke eller andre lignende problemstillinger der måtte opstå under rejsen. Har Køber eller medrejsende ikke en gyldig rejse- og ulykkesforsikring, er det Køber og medrejsendes eget ansvar at afholde alle omkostningerne forbundet med ovenstående udfordringer.

FanTravel tilbyder ikke refundering af rejsen i forbindelse med akut opstået sygdom eller andre udfordringer. Det er Køber og medrejsendes eget ansvar, at have en gældende rejseforsikring med afbestillingsforsikring, hvis man ønsker at være dækket mod dette, og at kunne få alle omkostninger i forbindelse med rejsen dækket.

16 Aflysning af event:

Aflyses et event helt og gennemføres ikke, vil der altid være en fuld refundering af pakkerejsen, med mindre dele af pakkerejsen er taget i brug jævnfør punkt 6. En aflysning af eventet er forudbestemt af, at dette slet ikke gennemføres på en ny dato, men helt aflyses. Aflyses et event efter eventets påbegyndelse, så vil dette ikke være forbundet med muligheden for refundering, da eventet har været påbegyndt.

17 Kontakt under rejse:

Som Køber modtages der, eller vil kunne findes i Mit FanTravel, et 24/7 telefonnummer der kan benyttes udenfor normale åbningstider i forbindelse med akut opstået problemstillinger under rejsen.

18 Kontakt:

Såfremt der skulle opstå spørgsmål til ovenstående regler og vilkår, eller andre uklarheder omkring hvordan reglerne helt præcist er i et givent scenarie, så tøv endeligt ikke med at tage fat i os på kontakt@fantravel.dk eller +45 25 86 30 00 indenfor normale åbningstider.