FAQ - Spørgsmål og svar

Hvornår kommer mine billetter? Hvad betyder en ikke fastlagt dato? Kan jeg nøjes med blot at købe billetter? – Vi har her samlet og besvaret nogle af de spørgsmål vi oftest får i indbakken.

Finder du ikke det svar du søger så kontakt os endelig direkte og vi vender tilbage med hjælp hurtigst muligt.

De 5 mest populære

Er det muligt kun at købe billetter til en begivenhed?

Nej. Vi sælger ikke billetter i løssalg, og der kan ikke laves undtagelser for dette. Det betyder, at alle køb gennem os vil være en pakkerejse der inkluderer minimum én overnatning.

Hvordan og hvornår modtages købte billetter?

Næsten alle billetter er i dag E-Tickets eller mobil-billetter. Disse får vi tilsendt i ugen op til kampen, hvorefter vi hurtigst muligt uploader dem til jeres Mit FanTravel, hvor du vil kunne hente dem ned fra. I nogle tilfælde kommer billetterne først 24-48 timer før kampen, dog oftest 3-4 dage før kampen.

Alle billetter der uploades til Mit FanTravel i ugen op til kampen, vil kunne hentes direkte ned på kompatible telefoner, enten i Wallet eller bare ved at åbne dem fra telefonen, klar til at fremvise og scanne ved indgangen. De skal derfor ikke nødvendigvis printes ud. Hos flere og flere klubber skal billetterne efterhånden hentes ned i Wallet på telefonen og fungerer udelukkende på denne måde.

Den nøjagtige leveringsmetode af billetterne til et pågældende hold, vil kunne ses i beskrivelsen af billetterne i forbindelse med booking.

Er der garanti for pladser sammen på stadion?

Hvor mange pladser vi kan garantere sammen på stadion afhænger af klub og billettype. Til alle hold garanterer vi som minimum pladser sammen i par, og til langt de fleste hold er det heller ikke noget problem at garantere pladser sammen for alle – endda også i meget store grupper på eksempelvis 20-30 personer.

Det vil altid være tydeligt beskrevet i billetbeskrivelserne hvor mange pladser sammen vi garanterer for den enkelte billettype.

Vi forsøger ligeledes også altid at oplyse tydeligt omkring antallet af siddepladser sammen, hvis vi har en forudgående dialog inden køb.

Er fly inkluderet i rejsen?

Som udgangspunkt er fly ikke inkluderet i de pakker der findes på vores hjemmeside, med mindre det står meget tydeligt angivet, og der i forbindelse med bookingen bl.a. selv er valgt flyafgange m.m.

Vi vil dog meget gerne give et tilbud på en bestemt rejse, som også inkluderer fly. For tilbud inklusiv fly, kan I altid kontakte os på kontakt@fantravel.dk eller +45 25 86 30 00 i vores åbningstider, som er alle hverdage fra 09:00 og 16:00.

Er det trygt at købe en rejse gennem jer?

Kort sagt, ja.
Vi har stor erfaring med at sammensætte pakkerejser til oplevelser i Europa, og vi bestræber os altid på, at yde den bedste service hele vejen fra bestilling til afvikling af rejsen.

Vi er medlem af Rejsegarantifonden, og efterlever alle kriterier og forudsætninger for medlemskab af denne, hvilket garanterer en tryg oplevelse når der købes rejser hos os.

Spørgsmål inden booking

Aldrig købt en fodboldrejse tidligere - hvad er det vigtigt at være opmærksom på?

Som førstegangskøber med interesse i en fodboldrejse, har vi her samlet en række gode råd og ting du skal være opmærksom på:

 

Skal det fulde beløb for rejsen betales med det samme?

Betaling af det fulde beløb for rejsen med det samme eller ej afhænger af hvor lang tid der er til rejsen. Vi har, når der bookes via hjemmesiden, en mulighed for, at der kan vælges kun at betale 50% af rejsens pris, såfremt der er mere end to måneder til afrejsedatoen. Restbeløbet for alle rejser vil skulle betales 2 måneder før afrejsedatoen. Såfremt restbeløbet ikke betaltes vil depositum være tabt. Dette kan der også læses mere om i vores generelle regler og vilkår for køb af pakkerejser.

Tilbyder I gruppe-/børnerabat?

Prisen for børn og voksne er som udgangspunkt den samme for alle vores rejser. I forhold til grupperabatter, vil vi for grupper større end 5 altid lave skræddersyede tilbud, hvor prisen vil blive skræddersyet afhængigt af indholdet i pakken.

I nogle tilfælde vil det blive billigere, og i andre tilfælde kan det godt risikere at blive dyrere, såfremt der skal ændres på hotel eller lignende afhængigt af tilgængelighed.

Forespørgsel på kamp - hvordan?

På de kampe vi har som forespørgselskampe kan du via en knap hurtigt og nemt lave en forespørgsel på den pågældende kamp. Her skal der indtastes få oplysninger, så vi kan give det mest retvisende tilbud og så stræber vi altid efter at vende tilbage på dine forespørgsler indenfor 24 timer.

Kan der købes f.eks. 2 billetter til en kamp men overnatning(er) til 4 personer?

Ja. Der skal ikke nødvendigvis købes kampbilletter til alle rejsende. For at få et skræddersyet tilbud på dette er der altid mulighed for at kontakte os på kontakt@fantravel.dk eller +45 25 86 30 00 i vores åbningstider, som er alle hverdage fra 09:00 til 16:00.

Spørgsmål efter booking

Ændringer til foretaget booking - hvordan?

Såfremt der ønskes ændringer til en foretaget booking, skal vi kontaktes hurtigst muligt for at bistå jer bedst muligt. De fleste ændringer såsom navneændringer, hotelændringer eller ændring af overnatningsdatoer vil kunne blive foretaget efterfølgende. Billetter kan ikke ændres eller op- og nedgraderes efter køb.

Ved ændringer skal vi enten kontaktes via Mit FanTravel, på kontakt@fantravel.dk eller på telefon +45 25 86 30 00 i vores åbningstider, som er alle hverdage fra 09:00 til 16:00

Hvordan modtages bookingbekræftelse?

Efter en foretaget booking modtages en bekræftelsesmail hvori der indgår logindetaljerne til Mit FanTravel. Her findes den samlede bookingbekræftelse, hotelvoucher og bestilte billetter vil blive uploadet når de kommer.

Ønskes bookingbekræftelsen tilsendt som PDF pr. mail, skal vi blot kontaktes om dette, hvorefter vi vil fremsende den.

Hvad sker der hvis kampdatoen ændrer sig?

Hvis kampdatoen ændrer sig, også selv efter den er endeligt fastlagt, vil den bestilte tur følge med den nye kampdato. Rejser købt der indeholder billetter til en bestemt begivenhed er altid bundet på op selve begivenheden og ikke bestemte rejsedatoer.

Alle omkostninger til elementer købt via os der skal rykkes, vil blive afholdt af os. Der vil ligeledes kunne ændres og tilpasses i antallet af overnatningerne, såfremt det ønskes i forbindelse med den nye spilledato.

Heldigvis ændres kampdatoer kun meget sjældent efter de er endeligt fastlagt – med mindre der er angivet specielle bemærkninger man skal være opmærksom på, såsom weekender der er forbeholdt FA Cup-kampe m.m.

Hvornår fastlægges kampene endeligt?

Det varierer fra turnering til turnering, hvornår kampene bliver endeligt fastlagt og valgt til TV. Vi har lavet en lille artikel omkring fastlæggelse af kampe, hvad det betyder, og hvad det er vigtigt at være opmærksom på.

Kan der købes billetter til andre kampe efter booking er foretaget?

Ja, det vil være muligt at tilkøbe billetter til ekstra kampe på en tur såfremt den mulighed opstår efter kampprogrammet er endeligt fastlagt.

For at gøre dette kontaktes vi os på kontakt@fantravel.dk eller på +45 25 86 30 00 i vores åbningstider, som er alle hverdage fra 09:00 til 16:00.

Mit FanTravel

Hvad er Mit FanTravel?

Mit FanTravel er en loginside hvor alle relevante oplysninger om en kommende rejse findes. I Mit FanTravel modtages også den samlede bookingbekræftelse, hotelvoucher, samt billetter til kampe.
Er der spørgsmål i forbindelse med afviklingen af en rejse, kan vi legeledes kontaktes nemt og hurtigt via Mit FanTravel.

Login på Mit FanTravel - hvordan?

Login på Mit FanTravel foregår ved brug af dit unikke bookingnummer, samt med dit efternavn. Kun efternavn på den person der har booket rejsen kan benyttes ved login.

Glemt login til Mit FanTravel - hvad nu?

Glemmes det unikke bookingnummer, kontaktes vi på kontakt@fantravel.dk eller i vores åbningstider, som er alle hverdage fra 09:00 til 16:00, på +45 25 86 30 00 for oplysning af dette.

Kan alt fremsendes på mail fremfor via Mit FanTravel?

Ja. Dette kræver blot, at vi efter foretaget booking kontaktes med ønske herom.

Der er fejl i rejsedetaljerne på Mit FanTravel - kan I hjælpe?

Opleves der fejl eller andet i oplysningerne på Mit FanTravel, skal vi kontaktes hurtigst muligt så korrekte tilpasninger kan foretages. Kontakt kan foregå direkte i samtalefunktionen på Mit FanTravel, via kontakt@fantravel.dk eller på +45 25 86 30 00 i vores åbningstider, som er alle hverdage fra 09:00 til 16:00.

Lige inden/under rejsen

Akut opstået sygdom eller andet der forhindrer afrejse - hvad nu?

I det tilfælde at akut opstået sygdom eller andre omstændigheder gør at I ikke kan gennemføre rejsen, er det jeres rejseforsikring der skal dække alle omkostningerne i forbindelse med rejsen. Vi har ikke mulighed for, at refundere en rejse efter booking er foretaget.

Kontakt til FanTravel efter afrejse - hvordan?

Under rejsen kan vi kontaktes via Mit FanTravel eller på vores telefon i åbningstiden, som er alle hverdage mellem 09:00 og 16:00.

I nødstilfælde findes der under den tilsendte booking i Mit FanTravel et 24/7-telefonnummer til os, hvor vi kan kontaktes døgnet rundt. Hvis nummeret kontaktes på meget skæve tidspunkter af dagen, kan det forventes at vi er lidt tid om at besvare opkaldet eller må ringe tilbage kort tid efter. Der kan ligeledes opleves forlænget svartid, da telefonnummeret automatisk viderestiller til næste medarbejder i rækken efter 20 sekunder, hvis første medarbejder enten sover for tungt, er travlt optaget eller på anden måde er utilgængelig når opkaldet foretages.

Ingen rejseforsikring - dækker FanTravel?

Det er til enhver tid den eller de rejsendes eget ansvar på købs- og afrejsetidspunkt, at have en gyldig rejseforsikring. Såfremt en gyldig rejseforsikring ikke forefindes eller er fravalgt, vil alle omkostninger en rejseforsikring normalt ville dække, alene dækkes af den eller de rejsende.
FanTravel kompenserer ikke for- eller refunderer beløb tilhørende under forhold dækket af en gyldig rejseforsikring.

FanTravel tilbyder ikke tegning af rejseforsikring i vores pakkerejsetilbud

Er udeholdsmerchandise tilladt på stadion?

Nej. Alle vores billetter er altid i hjemmeholdets afsnit, da der ikke findes neutrale afsnit på nogle stadions længere.

Under ingen omstændigheder må der bæres merchandise for udeholdet eller udvises åben og tydelig support for udeholdet. Begge dele risikerer at medføre bortvisning eller nægtet adgang til stadion. FanTravel kan ikke holdes ansvarlige i tilfælde af, at dette skulle forekomme under rejsen.

Hvad bør opleves i byen/på turen?

Vi har her samlet en lang række artikler med guides og gode råd til oplevelser i de store fodboldbyer.