Bundesligaen er den bedste tyske række og af mange betegnet som den liga med den bedste stemning på tribunerne. Bundesligaen er en af de yngste fodboldligaer i Europa, da første sæson først blev spillet i 1963-1964 sæsonen. Bayern München er det mest succesfulde hold i Bundesligaen med 32 ligatitler, herunder bl.a. 11 mesterskaber i træk fra 2012-2013 sæsonen til og med 2022-2023 sæsonen. Denne stime blev brudt af Bayer Leverkusen i 2023-2024 sæsonen, hvor Xabi Alonsos mandskab som det første hold nogensinde gik ubesjeret gennem en hel Bundesliga sæson.
Forestil dig at opleve de 25.000 passionerede fans på Dortmunds “Gelbe Wand” (Den Gule Mur), når Borussia Dortmund spiller hjemmekamp. Eller at opleve den elektriske atmosfære, når Bayern München og Bayer Leverkusen spiller om mesterskabskamp på et fyldt Allianz Arena. Bundesliga kampe tilbyder nogle af fodboldens mest spektakulære fanoplevelser, kombineret med højt tempo og taktisk sofistikeret fodbold.
Tyskland har fostret en unik fodboldkultur, hvor fankulturen er i centrum. Med billige ståpladser, fantastiske koreografier og en atmosfære, der må opleves for at forstå, at Bundesligaen er blevet et mekka for fodboldfans fra hele verden. FanTravel giver dig muligheden for fodboldrejser til Bundesliga kampe og for at opleve denne unikke kombination af topfodbold og autentisk fankultur på nærmeste hold.
Bundesliga skiller sig ud fra andre europæiske ligaer på flere områder. Her møder du Europas bedst organiserede fankultur med kreative tifoer, konstant sang og en fællesskabsfølelse, der er sjælden i moderne fodbold. Tyske klubber er kendt for at prioritere fanoplevelsen, med rimelige billetpriser og stadioner designet til at maksimere atmosfæren.
Bundesligaen tilbyder også en fantastisk balance mellem sportslig kvalitet og tilgængelighed. På den ene side ser du nogle af verdens bedste hold og spillere. På den anden side kan du opleve fodboldrejser til Bundesliga kampe på fyldte stadioner uden at betale Premier League-priser. Bundesligaens officielle hjemmeside fremhæver ligaens mange kvaliteter, der har gjort den til en af verdens mest populære.
“Der Klassiker” mellem Bayern München og Borussia Dortmund har udviklet sig til Tysklands største fodboldopgør – en kamp der samler fodboldfans verden over og repræsenterer to forskellige filosofier: Bayerns internationale stjernehold mod Dortmunds ungdomssatsning og lidenskabelige fankultur.
“Revierderby” mellem Dortmund og Schalke 04 er et af Europas mest passionerede lokalderbys, der afspejler Ruhrområdets stolte arbejderklassekultur. Også “Nordderby” mellem Werder Bremen og Hamburger SV samt Frankfurts intense rivalisering med Mainz tilbyder spændende kampe med stor betydning for lokalområdet.
De seneste år har nye rivaler som RB Leipzig og St. Pauli (kendt for sin unikke venstrefløjskultur) tilført nye interessante dynamikker til Bundesliga. Tjek også Det Tyske Fodboldforbunds hjemmeside for aktuelle kampdetaljer og turneringsinformation.
En fodboldrejse til Bundesligaen handler om mere end bare 90 minutter på stadion. Det er en totaloplevelse, der starter timer før kampstart, når fans samles på lokale kneipen (tyske pubs) for at varme op med øl, pretzels og fodboldsamtaler. Oplev hvordan hele byer ændres på kampdage, når tusindvis af fans i klubfarver skaber en festlig atmosfære i gaderne.
FanTravel er specialiseret i at arrangere fodboldrejser til Bundesliga kampe. Vi benytter gode centrale hoteller, så du nemt kan udforske byen. Vi sikrer dig officielle billetter gennem officielle partnerskaber. Vi sørger for, at du får mest muligt ud af din tur – både på kampdagen og resten af rejsen.
Tyskland byder på langt mere end fodbold. Kombinér din Bundesliga oplevelse med kulturelle højdepunkter i byer som Berlin, München eller Hamburg. Besøg fantastiske museer, historiske seværdigheder eller nogle af Tysklands berømte julemarkeder om vinteren.
Prisen for en Bundesliga fodboldrejse afhænger meget af kampen. Pakker med billetter og hotel starter typisk fra 1.500 kr. per person. Højprofilerede kampe som Bayern München – Borussia Dortmund eller europæiske kampe koster normalt fra 4.000 kr. per person. Sammenlignet med Premier League er Bundesliga generelt mere prisvenlig.
Bundesliga-sæsonen løber fra august til maj med en kort vinterpause henover jul og nytår. Efterårsmånederne (september-november) og foråret (marts-maj) byder på behageligt vejr og i foråret de altagørende kampe. De sidste spillerunder i april-maj kan være særligt spændende, når titler og europæiske pladser afgøres. December er perfekt til at kombinere fodboldrejser til Bundesliga kampe med de berømte tyske julemarkeder.
Dortmund er kendt for Europas største ståpladssektion og en enestående atmosfære. München kombinerer Bayern Münchens succes med bayersk kultur og livsstil. Berlin tilbyder hovedstadens mange attraktioner sammen med spændende kampe med Union Berlin, kendt for deres unikke fankultur. Frankfurt, Mönchengladbach og Stuttgart har alle passionerede fans og lette forbindelser fra Danmark.
Tysk fodboldkultur er unik ved sin kombination af moderne faciliteter og traditionelle værdier. 50+1 reglen sikrer, at fans har medbestemmelse i klubberne, hvilket har skabt en stærk fankultur med fokus på fællesskab. Forvent imponerende koreografier, konstant sang og stemning. Tyskerne ser fodbold som “folkesport” og værner om tilgængelighed for alle samfundslag – noget der afspejles i billetpriser og familievenlige stadions.
Tyskland byder på utallige muligheder før og efter kampene. I München kan du opleve Oktoberfest (september-oktober) eller udforske det smukke Alpeområde. Berlin har verdensklasse museer, historiske seværdigheder og et pulserende natteliv. Dortmund og Ruhrområdet tilbyder industrikultur og bryggerier. Freiburg ligger i Schwarzwald med fantastisk natur, mens Hoffenheim og Mainz er tæt på vinområder og romantiske middelalderbyområder.