Carabao Cuppen anses af mange for at være en “Anders And Cup”, specielt efter deres eget hold er røget ud af turneringen. For realiteten er, at turneringen bliver mere og mere populær og prestigefyldt for hver sæson, hvorfor det også ses at selv de store hold oftest stiller med meget stærke mandskaber i alle kampene.
Gør dig klar til ægte pokalfodbold med fodboldrejser til Carabao Cup kampe. Turneringen, tidligere kendt som Liga Cuppen, samler hold fra hele det engelske ligasystem. Her mødes Premier League-klubber, Championship-klubber, League One-klubber og League Two-klubber i en knockout-turnering med masser af nerve.
Carabao Cup, også kendt som EFL Cup eller League Cup, er Englands næststørste pokalturnering og har været afholdt siden 1960. Turneringen er kendt for sin uforudsigelighed, hvor mindre klubber ofte skaber sensationelle resultater mod de store klubber fra Premier League. Carabao Cuppen giver dig mulighed for at opleve de helt store klubber som Liverpool, Manchester United, Arsenal og Chelsea, men til priser der er væsentligt under det normale til Premier League kampene.
Carabao Cuppen har sin helt egen charme og tilbyder en anderledes oplevelse end Premier League. I de tidlige runder benytter mange klubber turneringen til at give unge talenter og reservespillere chancen, hvilket ofte skaber spændende og uforudsigelige kampe. I de senere runder, særligt semifinaler og finalen, øges intensiteten markant, når klubberne kan dufte trofæet.
Særligt i nyere tid er fodboldrejser til Carabao Cup kampe blevet mere populære. Dette i takt med at de store klubber er begyndt at prioritere turneringen højere. Klubberne sætter mere ind på at vinde turneringen selv i de tidlige runder, hvilket gør at tendensen med de unge talenter bliver mindre og mindre.
Carabao Cup har sin egen identitet i engelsk fodbold. I modsætning til FA Cup er det kun de 92 professionelle klubber i de fire øverste divisioner, der deltager. Turneringen er også kendt for sit hurtige format med enkeltkampe (undtagen i semifinalerne, der spilles over to kampe) og direkte til straffesparkskonkurrence ved uafgjort, hvilket øger spændingsniveauet yderligere.
Finalen spilles traditionelt på Wembley Stadium i februar eller marts – tidligere end de fleste andre finaler – hvilket gør den til et tidligt højdepunkt i den engelske fodboldkalender. Wembley-oplevelsen er i sig selv en rejse værd, med plads til 90.000 tilskuere og en atmosfære, der må opleves på egen krop for at forstå den fuldt ud.
Turneringen har gennem årene været vidne til talrige sensationer og dramatiske oplevelser, hvor mindre klubber har skabt store overraskelser.
Fodboldrejser til Carabao Cup kampe giver muligheden for at opleve den særlige engelske cup-kultur, hvor traditioner og stolthed er i højsædet. Oplev hvordan de lidt mindre klubber er top-tændte, når større klubber kommer på besøg i turneringen, eller mærk den særlige stemning, når to rivaliserende hold mødes i en alt-eller-intet kamp.
FanTravel er specialiseret i at arrangere fodboldrejser til England. Vi benytter gode centrale hoteller, så du nemt kan udforske byen. Vi sikrer dig officielle billetter gennem officielle partnerskaber. Vi sørger for, at du får mest muligt ud af din tur – både på kampdagen og resten af rejsen.
Den engelske vinter kan være kølig, så husk varmt tøj til Carabao Cup kampene der oftest spilles mellem november og februar. Start aftenen med et besøg på en lokal pub, hvor du kan mærke stemningen bygge op, og nyd den typisk engelske fodboldkultur, hvor passion og traditioner går hånd i hånd.
Prisen for en Carabao Cup fodboldrejse varierer efter kampens størrelse og hvornår i turneringen kampen spilles. Priserne starter oftest fra 2.500 kr. per person for komplette pakker inklusiv fodboldbilletter, hotel og fly. Carabao Cup er generelt mere prisvenlig end Premier League kampe. Finalen på Wembley er dog en undtagelse, da den oftest godt kan være deroppe prismæssigt.
Carabao Cup-sæsonen strækker sig fra august til februar/marts. De indledende runder afvikles i august-september, med tredje og fjerde runde typisk i oktober-november. Det er oftest først der at de store klubber indtræder. Kvartfinaler spilles normalt i december, semifinaler (over to kampe) i januar, og finalen på Wembley i februar eller marts. Kampene afholdes primært på hverdagsaftener (tirsdag/onsdag) med 19:45 eller 20:00 kick-off.
Carabao Cup er Englands tredjestørste turnering efter Premier League og FA Cup. I modsætning til FA Cup deltager kun de 92 klubber fra de fire øverste divisioner. Turneringen er kendt for sit hurtige format med enkeltkampe. Ved uafgjort efter 90 minutter går kampene direkte til straffesparkskonkurrence (undtagen i semifinalerne og finalen, hvor der spilles forlænget spilletid). Fodboldrejser til Carabao Cup kampe kan derfor også være en unik mulighed for at opleve en straffesparkskonkurrence.
Carabao Cup har betydning for klubberne. For nogle topklubber kan turneringen have lavere prioritet end ligaen og europæiske turneringer. For mindre klubber og klubber uden for topplaceringerne er turneringen derimod en reel chance for at vinde et trofæ og sikre europæisk deltagelse. Semifinalerne og finalen tages altid meget seriøst af alle deltagende klubber.