En by af romantik, kultur, og fodbold
Paris, kærlighedens og lysets by, er en destination, der tilbyder en rig blanding af historie, kultur og sport. Fra ikoniske monumenter til verdenskendte fodboldklubber, byder Paris på en uforglemmelig oplevelse. Uanset om du er en romantiker, kunstelsker eller fodboldentusiast, vil Paris fortrylle dig med sin unikke charme og mangfoldighed.
Det er næsten umuligt at nævne Paris, uden også at nævne romantik og kærlighed. Paris er blevet repræsenteret som kærlighedens by i utallige film, tv-serier, bøger og kunstværker. Men hvorfor er det egentligt, at Paris forbindes med romantik og kærlighed og ikke blot er noget man ser i fjernsynet eller læser om. Paris er fyldt med charmerende arkitektur, fortryllende haver, søde dufte fra alle specialbutikkerne, en helt speciel café-kultur, et passioneret folkefærd og ikke mindst overbærende mad og vin. Alt dette gør, at byen udstråler romantik og kærlighed på en helt speciel måde.
Paris er synonym med kultur og historie. Fra Eiffeltårnet til Notre-Dame, vil du finde verdensberømte seværdigheder på hvert gadehjørne. Louvre, hjemsted for Mona Lisa, og Musée d’Orsay med sin imponerende samling af impressionistisk kunst, er en nødvendighed for enhver kunstelsker.
Gå en tur langs Seinen for en betagende udsigt over byens arkitektoniske vidundere, eller tag en afslappet gåtur gennem de charmerende gader i Montmartre, hvor kunstnere som Picasso og Van Gogh engang boede. Besøg også de historiske kvarterer som Le Marais og Saint-Germain-des-Prés for en smag af det autentiske Paris med trendy caféer, butikker og en livlig atmosfære.
Paris er en kulinarisk hovedstad, hvor du kan nyde klassiske franske retter som coq au vin, boeuf bourguignon og steak au poivre på traditionelle bistroer som Le Comptoir du Relais og Bistrot Paul Bert. Start dagen med friske croissanter og baguetter fra lokale bagerier som Du Pain et des Idées og smag på makroner i et væld af varianter fra Ladurée eller Pierre Hermé.
Besøg markeder som Marché d’Aligre for friske råvarer og lokale specialiteter. Dette marked er kendt for sin livlige atmosfære og brede udvalg af oste, charcuteri og frugt og grønt. Udforsk byens vinbarer og vinkældre for at smage på udsøgte franske vine fra regioner som Bordeaux og Bourgogne. Le Baron Rouge og La Compagnie des Vins Surnaturels er fremragende steder at begynde din vinsmagning.
Nyd en ægte fransk kaffe på en af de mange caféer og deltag i byens livlige kaffekultur. Prøv en café au lait eller espresso på klassiske caféer som Café de Flore og Les Deux Magots, hvor berømte kunstnere og forfattere som Jean-Paul Sartre og Simone de Beauvoir engang sad.
For en ekstraordinær kulinarisk oplevelse kan du besøge Michelin-stjernede restauranter som Le Jules Verne, beliggende på Eiffeltårnet, eller L’Astrance, kendt for sin innovative og kreative madlavning. Afslut dagen med håndlavede chokolader og udsøgte desserter fra byens berømte chocolatiers og pâtisseries som Jacques Genin og La Pâtisserie des Rêves.
Når det drejer sig om fodbold i Paris, er Paris Saint-Germain (PSG) byens stolthed. Klubben har hjemmebane på Parc des Princes, et stadion med en kapacitet på over 47.000 tilskuere, beliggende i den sydvestlige del af byen. Paris Saint-Germain har gennem de seneste mange år været kendt for at have samlet nogle af de største fodboldspillere i forsøget på at vinde Champions League trofæet hjem til Paris. Dette bedst eksemplificeret ved at de i to sæsoner fra 2021 til 2023 havde et angreb bestående af intet mindre end Lionel Messi, Neymar og Kylian Mbappé. Det lykkedes ikke at få Champions League trofæet til Paris og alle tre spillere er nu ikke længere at finde i Paris.
På trods af det, så har Paris Saint-Germain stadigvæk et slagkraftigt mandskab, der forventes både at vinde det franske mesterskab og gå langt, hvis ikke hele vejen, i Champions League sæson efter sæson. Parc des Princes tilbyder en elektrisk atmosfære under kampene, med de meget passionerede franske fodboldfans på lægterne. Dette gør sig gældende i alle kampe fra dem mod de mindre hold og til sæsonens helt store opgør i Le Classique når Olympique Marseille gæster Parc des Prince.
Udover Paris Saint-Germains hjemmekampe på Parc des Prince, er Paris også vært for store internationale fodboldbegivenheder på deres andet store stadion, Stade de France. Dette imponerende stadion, beliggende i Saint-Denis, har en kapacitet på over 80.000 tilskuere og har været vært for både VM-, EM- og Champions League-finaler. Stade de France er en vigtig del af Frankrigs sportslige arv og tilbyder en atmosfære, der er lige så imponerende som selve stadionet. I Paris er fodbold og sport i sin helhed mere end bare underholdning, det er en del af byens kultur. Uanset om du ser i en kamp på Parc des Princes eller udforsker de mange fodboldbarer og caféer, vil du opleve den passion og energi, der omgiver fodbolden og sporten i Paris.
FanTravel ønsker alle der besøger Paris, en helt fantastisk tur.