TRYGHEDSFORSIKRING:

Vi anbefaler, at I også læser følgende grundigt igennem:
– Generelle regler og vilkår for bestillinger af pakkerejser.

Selvom corona forhåbentligt er ved at være et overstået kapitel, så fastholder vi i 2022/2023 sæsonen vores tryghedsforsikring, der skal sikre jer som kunder mod nye uforudsete udfordringer i forbindelse med eventuelle coronarestriktioner eller lignende.

Vi har valgt at inkludere tryghedsforsikringen i alle rejser, som skal sikre jer som kunder mod dette. Tryghedsforsikringen er ikke noget der har nogle ekstra omkostninger for dig som kunde, men udelukkende en service fra vores side, så I kan føle jer trygge i forbindelse med jeres booking af en rejse gennem os.

Tryghedsforsikringen indeholder som udgangspunkt følgende:

  • Garanti mod nye tilskuere- eller rejserestriktioner, som umuliggør gennemførslen af jeres rejse.
  • Hvis kampene spilles uden tilskuere, så vil I være berettiget til en fuld refundering af rejsens pris. En beslutning omkring disse forhold og en eventuel refundering på grund af dette vil dog tidligst blive taget 2 uger før planlagt afrejse. En fuld refundering vil derefter finde sted umiddelbart herefter.
  • Såfremt kampene spilles med delvist fyldt stadion, så vil vi i første omgang forsøge stadigvæk at få vores allokeringer, så I kan komme afsted på jeres rejse. Hvis vi som følge af disse tilskuererestriktioner ikke får vores fulde allokeringer, så vil vi annullere og refundere jeres booking. Det vil ikke være muligt for jer, at annullere jeres booking hvis vi får vores allokeringer og dermed kan levere den solgte rejse på trods af tilskuererestriktioner.
  • Er der indrejserestriktioner som fuldstændigt forhindre indrejse på tidspunktet for rejsen, så vil I modtage en refundering af rejsen. Indføres der regler/krav om tests, vaccinationsstatus m.m., så vil dette ikke være omfattet af denne tryghedsforsikring. Dette vil derimod være en sag for jeres rejseforsikring eller på eget ansvar.

OFTEST STILLEDE SPØRGSMÅL:

Hvad sker der hvis kampene kun spilles med begrænset antal tilskuere?

Hvis der er tilskuererestriktioner som gør, at kampene ikke spilles for fuld kapacitet, så vil vi i første omgang forsøge stadigvæk at få vores allokeringer, så vi kan gennemføre jeres booking. Såfremt dette ikke er muligt, så vil jeres booking blive annulleret og I vil modtage en fuld refundering umiddelbart herefter. I kan ikke få en refundering, hvis der er begrænsninger af tilskuerekapaciteten på stadion, men vi stadigvæk får vores allokeringer og dermed kan levere det bestilte til jer.

Hvad sker der hvis indrejse ikke er muligt (eller karantæneperiode påkrævet)?

Hvis indrejse til det land du har bestilt rejse til ikke er muligt på afrejsetidspunktet, så vil I modtage en ombytning til en ny valgfri kamp. En beslutning herom kan først tages ca. 14 dage før rejsens planlagte påbegyndelse. Såfremt den nye kamp I vælger har en højere pålydende pris vil der muligvis blive pålagt en ekstrabetaling, og såfremt den har en lavere pålydende pris kan vi ikke garantere en delvis refundering ned til dette beløb.

Hvis indrejse ikke er muligt for én eller flere af de rejsende udelukkende som følge af at der ikke kan leves op til eventuelle test og/eller vaccinationskrav, så omfatter denne tryghedsforsikring ikke og det er dermed eget ansvar – eller noget I skal tage med jeres rejseforsikring.

Hvis kampen spilles helt uden tilskuere, hvad er så reglerne?

Hvis den kamp I har booket rejse til spilles helt uden tilskuere, så vil I være berettiget til en fuld refundering umiddelbart efter fastlæggelsen af dette. En beslutning herom vil dog tidligst kunne blive taget ca. 14 dage før afrejsetidspunktet, da reglerne kan ændrer sig løbende.

Hvad hvis landet er orange ifølge Udenrigsministeretes rejsevejledninger?

Hvis Udenrigsministeriets rejsevejledninger har det pågældende land markeret som orange, så afhænger jeres muligheder for en annullering og refundering af bookingtidspunktet. Hvis I booker rejsen på et tidspunkt hvor landet forvejen er orange/rødt, så vil der ikke kunne afbestilles eller ombookes alene af den årsag at landet er orange ifølge Udenrigsministeriets rejsevejledning. Hvis I har booket rejsen mens landet var grønt/gult, så vil I være berettiget til en refundering i tilfælde af at landet bliver orange/rødt og rejsen dermed ikke kan gennemføres.

HAR DU STADIGVÆK SPØRGSMÅL?
Skulle du stadigvæk have spørgsmål efter at have læst ovenstående, eller er der noget du er i tvivl om, så tøv ikke med at tage fat i os på kontakt@fantravel.dk eller lige her.