REGLER OG VILKÅR VED KØB AF PAKKEREJSER:

Her kan du læse de gældende regler og vilkår for køb af pakkerejser på https://fantravel.dk, disse regler er omfattet af Lov om Pakkerejser nr. 472 af 30. juni 1993.

1. REJSEGARANTIFONDEN:
FanTravel DK ApS er medlem af Rejsegarantifonten med medlemsnummer 2913.

2. FORTRYDELSESRET:
Der er ingen fortrydelsesret jævnfør forbrugeraftalelovens §9, stk. 2 nr. 2.

3. BETALING:
Du kan betale med Visa, MasterCard eller Visa/Dankort via hjemmesiden. Hvis vi kontaktes før bestillingen kan der ligeledes betales via faktura med bankoverførsel, skulle dette være at foretrække. Rejsens fulde beløb skal som udgangspunkt betales på bestillingstidspunktet og den kan ikke deles op i mindre ratebetalinger, da vi altid betaler vores leverandører ved bookingen af jeres billetter og hotel. I perioden fra juli 2021 og frem indtil der er mere sikkerhed omkring corona situationen rundt om i Europa, har vi valgt at indføre en model hvor der kun betales et depositum ved bookingen og hvorefter det fulde beløb først betales mellem 1-3 måneder før afrejsedatoen, afhængigt af denne.

4. ENDELIG BEKRÆFTELSE AF BESTILLING:
Kort efter bestilling af pakkerejsen på hjemmesiden vil du modtage en mail med en autogeneret bestillingsbekræftelse. Herefter vil du maksimalt 2 hverdage efter bookingen modtage den endelige bookingbekræftelse i en mail, indeholdende alle nødvendige detaljer omkring købet. Vi tager forbehold for udsolgte billetter, fuldt bookede hoteller eller andre udefrakommende omstændigheder der umuliggør gennemførslen af bookingen, hvorfor vi forbeholder os retten til indenfor 48 timer at annullere bookingen eller foreslå ændringer i denne, hvilket kan resultere i en højere, lavere eller samme pris pr. person.

5. ÆNDRINGER I BOOKING:
En pakkerejse købt gennem os vil bestå af to elementer: Billetter og hotelovernatninger. Ændringer i eller afbestilling af billetter er ikke muligt. Hotelovernatningerne kan som udgangspunkt godt ændres hvis dette ønskes, dog kan det være forbundet med ekstraomkostninger. Eventuelle ekstraomkostninger vil skulle betales inden ændringen effektueres og en ny bookingbekræftelse sendes. Vi forbeholder os retten til at afvise ændringer i hotelovernatningerne. Det vil i de fleste tilfælde være muligt at overdrage pakkerejsen til andre ved at ændre navnene på billetterne samt hotelbookingen, dette vil dog oftest være forbundet med et mindre gebyr.

6. HVIS SPILLEDATOEN ÆNDRES:
En pakkerejse til en fodboldkamp, hvor der er billetter inkluderet, vil altid være gældende til det pågældende event. Bliver spilledatoen ændret vil hele pakkerejsen automatisk følge med og hotelovernatningerne dermed også flyttes såfremt nødvendigt, så jeres billetter og overnatninger er gældende til den nye spilledato (dog aldrig uden forudgående dialog med kunden). Pakkerejsen er dermed gældende til den bestemte kamp der er bestilt til og ikke den specifikke spilledato, hvorfor ændringer heri kan forekomme, både for ikke-fastlagte og endeligt fastlagte kampe, som følge af ændringer i TV-valg, kampe i cup-turneringer eller øvrige – oftest uforudsete – omstændigheder. Ændringer heri vil aldrig medføre en merpris for kunden.

Det er kundens ansvar at holde sig opdateret på de fastlagte spilledatoer og kick-off tidspunkter. Vi forsøger altid at oplyse om dette på bestillingssiderne, samt at holde kunder opdateret efter køb. Vi kan dog ikke holdes ansvarlige for tastefejl eller manglende opdateringer til kunden.

7. BILLETLEVERING:
Før bestillingen af billetterne fremgår det altid, hvordan I vil modtage jeres billetter til kampen under billetinformation. Denne information vi også blive sendt kort efter bestillingen i den endelige bookingbekræftelse. Leveringsmetoderne er ikke ens for alle klubber, hvorfor billetleveringen kan foregå på én af følgende måder: E-Tickets, Mobilbilletter, afhentning af billetter på klubbens billetkontor ved stadion, afhentning på lokation centralt i byen eller levering til jeres hotel. I langt de fleste tilfælde vil det være muligt at få leveret billetterne til jeres hotel, mod et mindre leveringsgebyr. Fremgår det som standard leveringsmulighed, at billetterne bliver leveret til jeres hotel er dette gebyr allerede indregnet i billetprisen og vil ikke blive opkrævet efterfølgende.

8. SIDDEPLADSER PÅ STADION:
Der gælder forskellige regler for antallet af siddepladser sammen, afhængig af om I bestiller alm. billetter eller hospitality billetter. Bestilles der hospitality billetter vil I altid være garanteret siddepladser sammen uanset antal. Bestilles der almindelige billetter, hvor der ikke inkluderer andet end indgangen til stadion, så varierer dette fra klub til klub. Vi henviser altid, til at læse nærmere på produktsiden for den pågældende kamp, hvor det altid vil være angivet hvor mange siddepladser sammen vi kan garantere.

Bestilles der til 3 personer, og det er angivet at vi eksempelvis kun kan tilbyde billetter sammen i par, så vil vi altid før endelig bekræftelse kontakte jer, for at få jeres bekræftelse på, at I er indforstået med, at I med stor sandsynlighed ikke kommer til at sidde sammen alle 3. Det er vigtigt, at I kontakter os før bestilling, hvis I vil være garanteret at I alle sidder sammen til kampe hvor vi eksempelvis har angivet, at vi kun kan garantere billetter sammen i par.

Hvis ikke der har været forudgående dialog omkring garanteret siddepladser sammen, så garanterer vi maksimalt op til 4 pladser sammen med almindelige billetter uden hospitality. Vi garanterer samtidigt også, med mindre andet er tydeligt angivet i bookingprocessen eller via vores dialog, at ingen kommer til at sidde alene på stadion hvis I er en gruppe på mere end 4.

Ved bestilling af alm. billetter gør vi opmærksomme på, at pladserne kan være blevet opgraderet ved den endelige modtagelse af billetterne. Eksempelvis kan kortside billetter blive opgraderet til langside billetter, eller lignende. Langside pladser vil aldrig blive opgraderet til kortside pladser. Har man før køb gjort udtrykkeligt opmærksom på hvor man ønsker at sidde, og fået dette bekræftet, så vil pladserne aldrig blive opgraderet.

Ved bestilling af hospitality billetter, kan der i meget sjældne tilfælde forekomme ændringer af hvor førkamps-arrangementet bliver afholdt. Dette kan være tilfældet hvis kampdatoen bliver ændret og afholdelsesstedet er booket til andet arrangement på den nye dato.

9. OPFØRSEL PÅ STADION OG/ELLER TIL HOSPITALITY ARRANGEMENTER:
Vi kan ikke holdes ansvarlige for køber og de medrejsendes opførsel. Bliver det gældende stadion- eller hospitalityreglement ikke overholdt er det udelukkende kundens ansvar, hvis der eksempelvis bliver nægtet adgang til stadion eller arrangementet pga. utilstrækkelig opførsel, for høj promille, ikke overholdt dresscode (herunder at bære udeholdets merchandise) eller lignende.

10. HOTEL INFORMATION:
Efter bestilling af pakkerejsen modtager I alle nødvendige informationer omkring rejsen, heriblandt information omkring jeres hotel, antallet af overnatninger, check-in og check-ud tidspunkter, samt et bookingbekræftelsesnummer og yderligere relevant information. Når I ankommer til hotellet skal I blot oplyse jeres navn i receptionen samt fremvise bookingbekræftelsesnummeret hvorefter I vil blive checket ind.

På baggrund af de rejsende i bestillingen, forsøger vi at reservere det vi finder korrekt i forhold til om den optimale booking er med enkeltmandssenge eller en stor dobbeltseng på værelset. Vi kan dog ikke altid garantere det ene eller det andet, hvorfor en decideret valgmuligheden af dette ikke fremgår af vores hjemmeside. Hvis der bestilles til 3 personer, vil vi som udgangspunkt booke ét trippelværelse til jer. Dette kan laves om til to dobbeltværelser i stedet, men dette vil der dog blive krævet enkeltværelsestillæg for (oftest 500-1.000 kr.).

Vi forbeholder os ligeledes altid retten til, at opgradere jeres hotel i forhold det bestilte. Dette kan forekomme hvis der eksempelvis ikke er flere ledige værelser på det ønskede hotel eller lignende. Hvis I ved modtagelsen af den endelige bookingbekræftelser finder, at vores hotelbooking ikke stemmer overens med jeres forventning hertil eller lignende, så tag endeligt fat i os og så skal vi nok finde en ny god løsning til jer.

I nogle byer, herunder bl.a. Rom, Milano og Berlin m.fl., bliver der opkrævet en byskat for overnattende turister. Denne kan kun betales af de overnattende på hotellet og vil derfor ikke være inkluderet i vores priser.

11. OVERHOLDELSE AF HOTELLETS REGLEMENT:
Det er kundens ansvar at leve op til hotellets gældende reglement. Vi kan ikke holdes ansvarlige hvis kundens opførsel medfører meromkostninger forbundet med overnatningerne eller øvrige konsekvenser af ikke at overholde gældende regler og standarder på hotellet.

12. OPLYSNINGER VED BESTILLING:
Det er meget vigtigt at alle oplysninger ved bestillingen af rejsen er identiske med dem som står i passet. Derudover er det vigtigt at passet er gyldigt i minimum yderligere 6 måneder på afrejsetidspunktet. Det er den rejsendes ansvar at oplysningerne sendt til os er korrekte og vi kan ikke holdes ansvarlige for fejl eller mangler i oplysningerne, som måtte resultere i problemer med billetter eller hotelovernatninger.

13. REJSEFORSIKRING:
Det er den rejsendes eget ansvar at have gyldig rejse- og ulykkesforsikring, som dækker eventuelle omkostninger ved sygdom, hospitalsindlæggelse, hjemtransport, bagage, ulykke eller andre problemstillinger der måtte opstå under rejsen. Har den rejsende ikke en gyldig rejse- og ulykkesforsikring er den rejsende selv ansvarlig for at afholde alle omkostningerne forbundet med ovenstående.

14. AFLYSNING AF EVENT:
Aflyses en kamp helt vil der altid være fuld refundering af pakkerejsen. Skulle dette ske under rejsen vil kun billetten til eventet blive refunderet, da hotelovernatningerne i så fald allerede vil være benyttet.

15. KONTAKT OS:
Skulle der være spørgsmål til ovenstående eller uklarheder omkring hvordan reglerne helt præcist er i et givent scenarie, så tøv ikke med at tage fat i os på kontakt@fantravel.dk eller ved at udfylde formularen lige her.