Champions League er verdens største og mest prestigefyldte klubturnering, hvor de største klubber hvert år kæmper om “Trofæet Med de Store Ører”. Champions League er noget helt specielt for alle fodboldelskere og alene det at opleve den legendariske hymne på stadion er en oplevelse i sig selv. Champions League bliver ligeledes en helt ny størrelse fra 2024-2025 sæsonen, hvor man ændrer det ellers velkendte format med gruppespil markant, til nu at være én stor liga med 36 hold, hvor alle møder 8 forskellige modstandere – indtil man går videre til det mere velkendte Play-Off format i foråret.